Historie
Indsats på Kanten (IpK) er en videreførelse af arbejdsmarkedsprojektet Direkte i Arbejde (DiA), som udløb med udgangen af 2007. Det lykkedes projekt Direkte i Arbejde at støtte 425 socialt udsatte borgere i arbejde eller uddann else. Erfaringerne herfra videreføres i projekt Indsats på Kanten.
IpK projektperiode
Fase 1: Projektperiode 1. januar 2007 – 31. december 2007: Projektet etableres i 4 bosteder for hjemløse
Fase 2: Projektperiode 1. januar 2008 – 31. december 2010: Den 1. januar 2008 kobles 10 sociale caféer og væresteder på projektet.
Målgruppe for IpK
Projektet har særlig fokus på de svageste grupper, som har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, nemlig kvinder med indvandrerbaggrund, enlige mødre på kontanthjælp, hjemløse og personer med misbrug.
Projektets mål
At få 300 personer fra ovennævnte målgruppe i arbejde eller uddann else, herunder:
Intensivt opsøgende arbejde i forhold til borgerne
Indsats på Kanten vil aktivt opsøge og motivere socialt udsatte borgere til at indgå i projektet og tilrettelægge indsatsen individuelt og kontinuerligt i samarbejde med borgeren.
Involvere ressourcestærke frivillige med kontakt til erhvervslivet
Indsats på Kanten vil inddrage 80 frivillige ressourcestærke i indsatsen for flere indgange til arbejdsmarkedet. Eksempelvis frivillige efterlønsmodtagere med et godt netværk, erhvervsklubber og loger m.m., som kan etablere koblingen mellem mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og erhvervslivet.
Involvere frivillige på arbejdspladserne
Indsats på Kanten vil involvere frivillige på arbejdspladserne. Mentorordningen bliver taget i anvendelse, men derudover vil mulighederne for yderligere at inddrage frivillige ressourcestærke fra arbejdspladserne blive udforsket.
Tæt udviklende samarbejde med offentlige myndigheder
Indsats på Kanten vil etablere tætte konkrete samarbejdsrelationer mellem vores caféer og bosteder og offentlige myndigheder, hvor vores fokus særligt vil være på den helhedsorienterede individuelle indsats for de svageste grupper.
Afsøge nye metoder i indsatsen
Indsats på Kanten vil afsøge nye metoder i indsatsen, som særligt baserer sig på mangfoldighed, individuel tilgang og nytænkning i forhold til standardiserede metoder og kategoriseringer.