Genbrugsprojekt Odense

Aktivering med mening - fra gamle klude til prinsessekjoler

KFUM’s Sociale Arbejde driver et spændende genbrugs- og aktiveringsprojekt i Odense, hvor mere end 1½ tons tøj om ugen sorteres og bruges til både genbrug og de smukkeste prinsessekostumer... men projeketet drejer sig om meget mere end tøj.

Projektet startede i 1996 som et aktiveringsprojekt med sortering og salg af genbrugstøj normeret til 12 kontanthjælpsmodtagere og med én ansat håndarbejdslærer. I dag er der ca. 45 mennesker af begge køn aktiveret i projektet, som er udvidet til også at omfatte en systue, hvor der af genbrugsmaterialer syes udklædningsdragter. Der er ansat tre håndarbejdslærere, en deltids leder, og herudover har FOF et sprogkursus i projektet på 10 timer ugentlig, hvor flygtninge og indvandrere får sprogundervisning.

Hvad tilbydes deltagerne?

· At lære at møde på en arbejdsplads med faste arbejdstider og arbejdsopgaver, der hver dag skal udføres
· At lære samarbejdets svære kunst
· At lære at være en del af en gruppe, der har brug for hinanden
· At lære mennesker om et frivilligt socialt projekt, hvor arbejdet på værkstedet er en forudsætning for varer til butikkerne – og dermed mulighed for økonomisk støtte til den alkoholfri café “Paraplyen” i Odense.

Ofte bliver deltagerne henvist til en 20 timers arbejdsuge. Der prøves efter en periode at gøre arbejdsugen til 25 timer, senere til 30 timer – og i enkelte tilfælde til 34 timer. Der vurderes på deltagernes sociale status og helbred, og der vurderes på, hvornår den enkelte er motiveret til en udvidelse af arbejdsugen. Der lægges vægt på, at det skal være en oplevelse af, at der er brug for den enkelte, at de kan magte opgaven, og at arbejdet er til nytte og gavn. Der udarbejdes en arbejdsevnerapport til kommunen for hver enkelt deltager. I projektet er deltagere fra Marokko, Vietnam, Iran, Tyrkiet, Somalia og Danmark. Der er således mange hensyn at tage i deltagergruppen, sprog, traditioner – og flere slags handicaps, både fysiske og psykiske.

Prinsessedrømme skabes på systuen

På systuen starter deltagerne med at sy en prinsessekjole, og gennem arbejdsprocessen opmuntres de til at blive bedre og til at prøve nyt. Der er en del henviste, som i starten er vrede, fordi de er sendt i aktivering. Men efterhånden som de ser, hvad de kan få ud af et stykke stof, et guldbånd eller et gammelt gardin, så bliver de nysgerrige, og tempoet sættes op. Den dag, deres prinsessekjole bliver solgt, får arbejdet for alvor værdi for den enkelte. Det er private, børneinstitutioner og teatergrupper, der aftager kostumerne, og når udstillingen pilles ned igen, er der så mange bestillinger på dragter, at der er arbejde nok til de kommende mange måneder.

Kontakt

KFUM's Sociale Arbejde
Hovedkontoret
Højskolevej 3, Strib
5500 Middelfart

Tlf: 6440 1888
Fax: 6440 1889
Mail: info@kfumsoc.dk



PÅ FODE IGEN
Læs om gældsrådgivning
for socialt udsatte


ÅBNINGSTIDER

Folderen til hvervning af
frivillige rådgivere


Video-klip produceret af
journalist-studerende på
Syddansk Universitet


Visioner og mål
Se visioner og mål for
KFUM's Sociale Arbejde
for 2009-2013 her.