Det kuwait-kurdiske kvindeprojekt
De kuwait-kurdiske kvinder tilhører en social gruppe, der af det offentlige betegnes som “mennesker med lille eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet”. Det er ikke kun en opfattelse, som de kæmper med hos de sociale myndigheder, men også i forhold til samfundet i almindelighed. Nogle af dem oplever sig udstødt af andre minoritetsgrupper, hvor der er et udtalt hierarki. Nederst på rangstigen er de grupper, der er kommet senest til Danmark, eller som har den højeste arbejdsløshed. Mange af disse grupper har ingen rollemodeller at relatere sig til. Værestedet for kuwait-kurdere arbejder ud fra en metode, hvor nøgleordene er omsorg, respekt, tillid og selvansvar. Det skaber trygge rammer, hvor kvinderne kan opleve, at de er meget mere værd, end de oplever i deres hverdag. Deraf kommer selvtillid, hvorved der skabes muligheder for udvikling.
Hensyn til det kulturelle hieraki
I august 2003 startede det kuwait-kurdiske kvindeprojekt i Odense. For at projektet kunne lykkes, var det fra starten meget vigtigt at acceptere og respektere målgruppens kulturelle hieraki. For at vinde kvindernes respekt og tillid, skulle medarbejderne først lære mændene at kende og derved vinde deres tillid. Der blev lavet adskillige familieudflugter, hvor kontakten til kvinderne blev skabt, og efterhånden begyndte de at komme af og til i Værestedet. Nogle af dem gav udtryk for, at en form for aktivering i Værestedet kunne skabe den nødvendige respekt fra familiens og ægtefællens side, hvis deres tilstedeværelse i Værestedet på den måde blev verificeret af den kommunale sagsbehandler.
Udvidet til et aktiveringsprojekt
Efter forhandling med Socialministeriet blev kvindeprojektets metode derfor udvidet til også at omfatte en aktiveringsdel. Det spændende blev så, hvordan kvinderne i virkeligheden ville reagere, når man talte med dem om at komme i arbejde eller uddannelse.
Siden marts 2005 har Værestedet kunnet tilbyde aktivering for de kvinder, der har brug for mere end omsorg, støtte og fællesskab. De aktiverede kommer dagligt på Værestedet, og allerede efter 2 måneder ses en væsentlig udvikling hos dem.
Der er forskellige aktiviteter, hvis formål er både afklarende og undervisningsprægede. Kvinderne motiveres til på et tidspunkt at komme i praktik og eventuelt senere i jobtræning på en arbejdsplads. Kvinderne befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, når de begynder at komme på Værestedet, men med støtte og tålmodighed kan grænsen til det ordinære arbejdsmarked formodentlig blive lettere at overskride.