Et sted at være

Erling, Ulf og Frits kommer ikke på Café Paraplyen, fordi de er ensomme, men fordi de kan lide stedet

 

Duften af god mad kommer mig i møde, da jeg træder ind i Café Paraplyen på Frederiksberg. Klokken er spisetid, og der bliver serveret tarteletter med høns i asparges gennem et lille hul i væggen ud til køkkenet. Desserten er æbletrifli. Der bliver samtalt sagte hen over maden. Der er duge på bordene og lamper over hvert bord. Her er ingen kold cafeteriastemning.

Jeg har lagt vejen forbi den sociale café i baghaven til Frederiksberg Hospital, fordi stedets leder, Tina Kragh, har lovet mig at finde en gæst, som vil fortælle sin livshistorie til Hjerterum. Hun har gjort sit arbejde godt, for hele tre herrer i senior-alderen har sagt ja til at fortælle. Og fortælle, det er lige præcis, hvad de kan – og det i overmål – de herrer Erling, Ulf og Frits. De er spisevenner på stedet, og at deres venskaber rækker længere end det, finder jeg hurtigt ud af.

Livet er at rejse
Erling tager de fleste dage både bus og tog fra hjemmet i Hornbæk for at møde ind på Paraplyen.

- Ja, livet er at rejse, morer Ulf sig i baggrunden.

Hvad der skal vise sig at blive kendetegnende for dagens snak, så fyger de små sjove og skarpe bemærkningerne hen over bordet i en lind strøm, også selv om jeg har bedt dem fortælle deres historier én efter én.

Erling er klog på mange ting, lige som de to andre. Det er spændende at høre ham fortælle.

- Jeg er kommet her i 11 år og kan godt lide det, forklarer Erling og nævner Paraplyens interessante foredrag og menuplanen, som for det meste falder i hans smag. At han også nyder snakken med Ulf og Frits, hvor der bliver givet og taget af et godt hjerte, er åbenlyst.

- Tina og Lene Mette er nogle behagelige mennesker med en god indlevelsesevne, siger Erling om de to piger, der står i spidsen for stedet, og giver måske her en af forklaringerne på, hvorfor han stadig holder af at komme her.

- De har empati, bryder Ulf ind og mener i øvrigt også, at Erling er gruppens socialrådgiver.

Jeg er kommet her i 11 år og kan godt lide det

Klagede over Rytteriet
Ulf er til gengæld ”direktøren” ved bordet. Han læste jura som ung, men blev aldrig færdig med studiet.

- Min far regnede mig for familiens klodshans, forklarer Ulf, der i størstedelen af sit arbejdsliv beskæftigede sig med kreditoplysning.

- Jeg elsker at snage i ting og ringede en gang til et ismejeri for at spørge, om én af deres medarbejdere var kreditværdig, husker Ulf tilbage.Han boede i 27 år sammen med Fru Olsen, der var 24 år ældre. De var ikke ægtefæller og heller ikke kærester.

- Det var nok nærmest en slags mor-søn-forhold. Livet er barokt, tænk hvad Erik Clausen (ham filminstruktøren, red.) kunne have fået ud af det, reflekterer Ulf, der også har haft sin gang på Paraplyen i 11 år.

Han kommer på Paraplyen flere gange om ugen. Ikke kun for at spise, men også for at være sammen med flinke mennesker og være en del af hyggen.

Ulfs morfar var Vilhelm Gregersen, der skrev sangen ”Der er noget i luften”, som i Ulfs ører er blevet latterliggjort af satire-duoen Rytteriet.

- Rettighederne til sangen er for længst udløbet, men æren uddør jo ikke, forklarer Ulf, der lagde sag an mod Rytteriet og fik en undskyldning af dem i direkte tv i Go’ Aften Danmark.

Med i Krøniken
Frits har også erfaring med tv. Han er statist og med i tv-serierne Krøniken og Sommer, hvor han er patient i lægens venteværelse – vistnok i afsnit 7. Og som om det ikke er nok, så kommer det også frem, at Erling er med i Erik Clausen-filmen ”Ledsaget udgang”, så det er en flok medieveteraner, der over den dampende kaffe kommer med den ene overraskende vinkel på livet efter den anden.

Frits blev som 50-årig prikket og måtte efter 25 år forlade jobbet som jurist i det, der nu hedder Skat.

- Men jeg har stadig noget bestyrelsesarbejde for en fond, fortæller juristen, der siden 60’erne har investeret i aktier og gået til et hav af generalforsamlinger. De andre siger, at han har en masse penge.

Jeg kommer nok på Paraplyen fire gange om ugen, hvor jeg spiser og snakker, og nogle gange får jeg mine bukser lagt op på systuen

- Jeg kommer nok på Paraplyen fire gange om ugen, hvor jeg spiser og snakker, og nogle gange får jeg lagt mine bukser op på systuen. Ulf og jeg er også med i caféens læsegruppe, fortæller Frits og nævner, at Café Paraplyen kun er ét ud af flere tilbud, hvor de tre herrer jævnligt mødes.

- Jeg kan godt lide venskabet her på caféen og udflugterne, der bliver arrangeret, fortæller Frits, der har været fast gæst de seneste 9 år.

Kaffen er drukket. Rouladen med flødeskum er spist og aviserne er ved at være læst. Men samtaleemnerne er langt fra løbet ud. Erling, Ulf og Frits tager ofte sammen videre til andre tilbud, måske til en generalforsamling i en af de virksomheder, hvor de har aktier. Måske også i aften. Hvem ved? 

 

Fakta:

  • Erling, 79, uddannet arkitekt, bor i Hornbæk, gift i 1958, separeret i 1959. Erlings søn døde som 25-årig i 1984.
  • Ulf, 79, har læst jura, bor i København, aldrig gift, men boede i 27 år sammen med Fru Olsen, der var 24 ældre. Tror ikke, at han har nogen børn.
  • Frits, 67, uddannet cand.jur, bor i Gentofte, har ingen kone og ingen børn.
  • Café Paraplyen, Nyelandsvej 66, 2000 Frederiksberg, er en alkoholfri café, et værested og et mødested.
  • Café Paraplyen drives i samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde, Godthaab Sogns menighedspleje og Frederiksberg Kommune

 

Fra Hjerterum, sommer 2014
Tekst: Henning Søgaard Nielsen

Behandling, rådgivning og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer

Maria og Sine skal etablere familieklubber i Jylland og på Fyn

Maria Bille Ravnborg og Sine Hulegaard Mikkelsen er ansat som projektkoordinatorer i Hele Danmarks Familieklub.

Gritt er ny leder af Livsværkstederne i Gellerup

Gritt Rhinstrøm, 40 år, er tiltrådt som ny leder af Livsværkstederne i Gellerup, Aarhus.

Børn af misbrugere får mere hjælp

Børn og unge fra misbrugsfamilier i syv jyske kommuner er sikret gratis, professionel hjælp de kommende fire år.