VIL DU HJÆLPE LAURA?

Alt for mange familier har ikke råd til sommerferie. Laura på 13 år kommer ingen steder, medmindre hun får en håndsrækning til ferien. Derfor arrangerer vi forskellige ferieaktiviteter, så Laura og andre børn og unge kan få en tiltrængt pause fra hverdagen.

Med DIN støtte kan Laura og andre børn og unge komme tilbage efter sommerferien og fortælle om en god ferieoplevelse.

Et døgns sommerferie for et barn koster cirka 150 kroner. Ved at donere 150 kroner kan du sikre, at Laura eller et andet barn får et døgns sommerferieophold eller en dagstur i fx Djurs Sommerland.

Jo mere økonomisk støtte, vi modtager, jo flere familier kan vi hjælpe – i flere dage.

Nedenfor har du mulighed for at give et valgfrit beløb til fordel for familier, der ikke selv har råd til sommerferie eller magter at arrangere en sommerferietur for deres børn. Det kan være 50, 150, 250 kroner eller et andet beløb.

Læs også om et fantastisk sommerferie-ophold i et luksus-sommerhus nederst på siden.

STØT LØBENDE

Du er OGSÅ meget velkommen til at tegne dig for et regelmæssigt beløb, som vil give os mulighed for at kunne støtte igen og igen.

BØRN OG FORÆLDRE I SOMMERHUS

28 børn og forældre med tilknytning til Café Paraplyen i Varde er i uge 26 i sommerhus ved Blåvand.

- Det er et rigtig luksus-sommerhus med en stor indendørs swimmingpool, så børnene får svømmeundervisning af en af de voksne. Det nyder de rigtig meget, fortæller Café Paraplyens leder, Rita Christensen.

Der bliver også tid til ture til Blåvand Mini-zoo og et legeland i løbet af ugen. Og hjemme ved sommerhuset bliver der gået ture til stranden, holdt sodavandsdiscotek og ristet skumfiduser over grillen, når vejret tillader det.

Sommerhus-turen er et tilbud til familier, som ikke har økonomisk mulighed eller på anden måde ikke magter selv at planlægge og gennemføre en uges sommerferieophold.

Behandling, rådgivning og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer

HjerteRUM i en kold tid

I det nye nummer af magasinet HjerteRUM kan du læse om værdigrundlaget i KFUM's Sociale Arbejde. Og hvad det betyder for gæster, beboere og brugere.

 

Kommentar: Indsigt forpligter

Under valgkampen fik politikerne dybere indsigt i udsattes vilkår. Det bør give sig udslag i en bedre social indsats, mener Morten Skov Mogensen.