En betydningsfuld dag i LEGOLAND

LEGOLAND er en af Danmarks mest kendte og elskede forlystelsesparker blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Fredag den 23. marts åbnede parken helt ekstraordinært dørene for massevis af børn fra KFUM’s Sociale Arbejdes institutioner og tilbud.

26. marts 2018.

Samtlige børn var klar til at mærke suset i maven og gå ombord i attraktioner for både små og store. Børnene havde en fantastisk dag med action, fart og massevis af hvin. 

Blandt de mange børn og voksne traf vi Allan og Karen Marie, der havde inviteret deres børn og børnebørn med ind i parken der dette år var større, vildere og flottere end nogensinde!

”Vi er afsted flere generationer og har før været afsted med Værestedet Gademix fra Kolding.

Børnene har glædet sig helt vildt. Specielt her fra morgenen og det var næsten ikke til at holde ventetiden ud. Det bedste er familiehyggen - og at de kan prøve alle attraktioner. Det er en succes. Man kan bare slappe af med børnene og hygge sig sammen”, lød det fra familien. 

Fatimas søvnløse nat
Fatima på otte år har kun boet i Danmark i kort tid - og hun var rigtig glad for at kunne dele oplevelsen sammen med sin familie. Det havde været lidt af en udfordring af få lukket øjnene natten forinden af ren og skær forventning. 

Heldigvis havde hun en skøn dag sammen med sin familie og røbede samtidig, at hun ikke sådan lader sig skræmme. 

”Det bedste var spøgelsestoget! Og at vi er mange afsted sammen, som kender hinanden. Jeg har glædet mig meget og næsten ikke sovet i nat. Jeg er afsted med min mor og mine søskende. Vi har boet i Danmark i over et år og mange er her for første gang. Jeg har været i LEGOLAND en gang før med skolen. Det er meget sjovt at være afsted med familien”. 

Fatima på otte år har kun boet i Danmark i kort tid - og hun var rigtig glad for at kunne dele oplevelsen sammen med sin familie. Det havde været lidt af en udfordring af få lukket øjnene natten forinden af ren og skær forventning.

Velmenende og venligt trækker han stolen ud for mig

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet. Som nyansat journalist hos KFUM’s Sociale Arbejde har mine tanker kredset om besøget på Café Parasollen.

 

Projekt Ballast inviterer unge i teateret til ’berusende’ forestilling

Forestillingen "Beruselse" giver publikum lov til at opleve skyggesiden af den dysfunktionelle familie – men der kan også anes et glimt af håb.