Michael skal hjælpe gældsramte på fode igen

Den 27. januar 2019.

Michael Nielsen er blevet ansat som projektmedarbejder i gældsrådgivningen ”På Fode Igen” under KFUM’s Sociale Arbejde.

På Fode Igen yder gratis, uvildig og professionel rådgivning fra fagfolk, som arbejder frivilligt. Michael skal fungere som kontaktperson til de frivillige rådgivere på Sjælland og i Odense samt koordinere og understøtte arbejdet for mennesker i udsatte livssituationer. Ligeledes vil Michael stå for samarbejdet med kommuner.

På Sjælland findes På Fode Igen på Frederiksberg, i Frederikssund, Haslev og Store Heddinge. En ny afdeling åbner omkring 1. marts i Slagelse, hvor der er brug for nye rådgivere. I alt har På Fode Igen over 25 rådgivningssteder landet over og rådgiver årligt omkring 1100 gældsplagede danskere.

Michael er 60 år. Han er bankuddannet og har arbejdet i den finansielle sektor i 37 år. De første år var han rådgiver, og de seneste knap 30 år har han arbejdet i stabsfunktioner med primært forretningsudvikling, undervisning og implementering af nye tiltag.

Michael bor i Frederikssund med sin kone, og de har tre voksne børn. Han elsker naturen, så fritiden går blandt andet med at vandre og sejle havkajak.

Projektmedarbejder Michael Nielsen.

Folkemøde: Vi sætter fokus på udsatte og ulighed

KFUM's Sociale Arbejde inviterer til debat om udsatte mennesker samt ulighed i sundhed og samfundet på Folkemødet på Bornholm. Se vores events.

KOMMENTAR: Er kirken for de stærke blot?

Folkekirken har et uforløst potentiale til at blive en samlende kraft og katalysator for fællesskaber på tværs af skel, mener KFUM's Sociale Arbejde.

KOMMENTAR: Forbyd dyre lån og forebyg fattigdom

Horribelt dyre lån fører ofte til en gælds- spiral, som øger udsatte menneskers fattigdom. Politikerne bør gribe ind, mener KFUM's Sociale Arbejde.