VÆRDIGRUNDLAG OG HISTORIE

KFUM’s Sociale Arbejdes værdier hviler på den danske folkekirkes grund. Det betyder, at vi har et kristent menneskesyn og betragter det enkelte menneske som ubetinget værdifuldt. Det hele startede i 1918, hvor en ung præst tog initiativ til det første fritidshjem for arbejderne i de jyske tørvemoser.

 

Festaften i fritidshjemmet i Sønderborg, der blev oprettet først i 1930'erne. Billedet er fra 1949.

KORT OG GODT

KFUM’s Sociale Arbejde er en NGO, som arbejder på folkekirkelig grund med afsæt i et kristent menneskesyn. Vi møder mennesker i øjenhøjde og betragter det enkelte menneske som ubetinget værdifuldt.

KFUM's Sociale Arbejde blev grundlagt som selvstændig organisation i 1918 og fusionerede pr. 1. januar 2014 med Ungdommens Vel under navnet KFUM's Sociale Arbejde.

I 2018 fejrer vi vores 100-års jubilæum med blandt andet en jubilæumsfilm, som du kan se herunder.

   

EN SOCIAL INDSATS GENNEM 100 ÅR

Jubilæumsfilm om KFUM's Sociale Arbejdes indsatser fra den spæde start omkring brunkulslejerne i 1918 frem til behovene for støtte, hjælp og omsorg blandt udsatte mennesker i det moderne samfund anno 2018.

   

VÆRDIGRUNDLAG

Mennesket er ingen ø - og den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i sine hænder. Derfor er KFUM's Sociale Arbejdes motto: ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter”.

Mennesker har meget at give hinanden, og mennesker bliver til i fællesskab og i sammenhæng med andre mennesker. Baggrunden for arbejdet er det kristne livs- og menneskesyn. Heri understreges det, at ethvert menneske er villet af Gud. Dét er unikt og har et uendeligt værd. Derfor bydes enhver i KFUM’s Sociale Arbejde velkommen, som dén man nu engang er - til fællesskab og fælles liv.

KFUM's Sociale Arbejde har gennem 100 år været en del af folkekirkens diakonale arbejde og har via sociale indsatser været med til at skabe inkluderende fællesskaber blandt mennesker i udsatte livssituationer.

KFUM'S SOCIALE ARBEJDE GENNEM 100 ÅR - HVER TID SINE UDFORDRINGER

Med et solidt rodfæste i kristne værdier har KFUM’s Sociale Arbejde udviklet og forandret sig gennem 100 år. Som en kamæleon skifter farve har arbejdet skiftet karakter i takt med de forandringer, samfundet har undergået i samme periode.

For at forstå hvad KFUM’s Sociale Arbejde er rundet af, spoler vi tiden tilbage til 1918. Krudtrøgen fra 1. Verdenskrig har lagt sig. Manglen på varer har sat sig spor. Priserne på mad er under krigen steget med 85 procent, og prisen på brændsel med hele 175 procent. 

I Vorbasse er der godt gang i tørvegravning i moserne i sæsonen, der varer fra april til august. Hundredevis af mænd fra hele landet knokler fra klokken fire om morgenen til ni om aftenen. Deres trætte kroppe hviler de i simple kasser med halm i lader og på lofter. De tjener gode penge, men mange bruger en stor del af dem på sprut og spil i stedet for at sende dem hjem til familien.

Det piner den unge præst i Vorbasse, Johannes With, at være vidne til tørvearbejdernes liv. Hans indignation får ham til at handle: Tørvearbejderne skal have andet end druk at give sig til i fritiden. Han giver dem lov til at bruge salen i Missionshuset som en erstatning for deres  hjem. Her kan de fx læse aviser, skrive breve, spille skak eller blot hygge sig med en kop kaffe. Det første fritidshjem er en realitet. Og en stor succes.

  

FRITIDSHJEM

Fritidshjemmet i Svendborg blev oprettet i 1928 i to nye træbarakker.

    

Foreningernes storhedstid

Derfra går det stærkt. På førstkommende møde i KFUM og KFUK, som i 1918 er en landsdækkende, lokalt velforankret ungdomsforening med op mod 60.000 medlemmer, fortæller han de øvrige kredsformænd om det nystartede fritidshjem i Vorbasse. Den model måtte kunne bruges i ethvert sogn, hvor der graves tørv og der var en KFUM-forening, påpeger Johannes With, der af forsamlingen bliver udpeget til formand for ”KFUM’s Mission blandt Tørvemosearbejdere."

Som sagt, så gjort. I løbet af ganske kort tid er der fritidshjem ved 15 forskellige tørvegravninger. Og da tørvegravningen hører op og arbejdsløsheden sætter ind sidst i 1920’erne, rykker de jobsøgende mænd til de større byer. Organisationen, der i mellemtiden ændrer navn til "KFUM’s Mission blandt Arbejdere" flytter med og indretter fritidshjem i alt fra barakker og gamle posthuse til menighedshuse. Navnet "KFUM’s Sociale Arbejde" kommer til i 1928. At hjælpe mennesker med behov så godt og længe, det er muligt, var altså fra start en del af KFUM’s Sociale Arbejdes DNA.

At det så hurtigt lykkes at skabe bedre vilkår for de mange tørvearbejdere skyldes ikke alene  Johannes Withs handlekraft og gode talegaver. Der var på det tidspunkt etableret en stærk tradition for at organisere sig lokalt, når der skulle udrettes noget. Siden 1850’erne havde man etableret andelsmejerier, slagterier, landbo- og brugsforeninger i det meste af landet. Velfærdsstaten var endnu et ukendt begreb, så skulle der skabes forandringer, var det kirken og private, der måtte yde et bidrag. 

  

FORMANDEN TALER

Johannes With holder tale ved indvielsen af fritidshjemmet i Søby d. 17. maj 1942.

  

FDF-ORKESTER SPILLER

FDF-orkestret fra Herning var med til at gøre indvielsen af fritidshjemmet i Søby festlig.

  

ENDNU ET FRITIDSHJEM

Fritidshjemmet i Troldhede var det 11. fritidshjem i brunkulslejerne under 2. Verdenskrig.

   

Historien gentager sig

KFUM’s Sociale Arbejde var de første 30 år fokuseret på at bedre arbejdernes forhold. Da arbejdsdelingen frem til sidst i 50’erne var klar – mændene tjente penge og kvinderne passede familien - var det først og fremmest mændenes behov for bedre boliger og fritidstilbud, KFUM’s Sociale Arbejde tilgodeså. Ved større anlægsarbejder som fx byggeriet af Lillebæltsbroen og Skærbækværket blev der bygget fritidshjem og arbejderkollegier, og under 2. Verdenskrig gentog historien om tørvegravene sig. En stor del af arbejdet udføres af frivillige og finansieres ved landsindsamlinger, donationer og samarbejde med større virksomheder. 

  

KOLLEGIE PÅ ISLANDS BRYGGE

Kollegiet på Islands Brygge blev oprettet i samarbejde med Dansk Soyakagefabrik og indrettet i en tidligere kontorbygning og syv pavilloner. Åbningen fandt sted i sommeren 1966. Kollegiet blev senere beskyttet pensionat.

  

KOLLEGIE I MIDDELFART

I 1965 blev Bøgehøj-kollegiet opført i Middelfart, da den nye Lillebæltsbro skulle bygges. Det bestod af fem beboelsesblokke og hovedbygningen fra Kalundborg, som nu var ledige, da havnen og raffinaderiet var færdigbygget der.

   

De første børnehaver

I 50'erne og 60'erne tog udviklingen pludselig fart i mere end en forstand. Samlebåndsarbejde i industrien gør det muligt at producere mere på kortere tid. Arbejderne får råd til at købe de varer, de selv producerer. I løbet af 10 år tredobledes antallet af biler på landevejene. Køleskabe og kummefrysere, vaskemaskiner, telefoner og tv bliver hvermandseje. Introduktionen af hårde hvidevarer sætter gang i en sand revolution: Kvinderne forlader de hjemlige køkkener til fordel for job i industrien. De begynder at tjene egne penge og bruge dem på nylonstrømper og byture.

Pludselig mangler børn et sted at være, når begge forældre går på arbejde. Sådan går det til, at KFUM’s Sociale Arbejde på opfordring fra forældre starter børnehaver og laver mændenes fritidshjem om, så fleres behov kan imødekommes: De bliver til fristeder for børn om morgenen, arbejdsløse om dagen og ungdomsklubber om aftenen.

Automatisering og rationaliseringer er årsag til gnidninger og mistrivsel på arbejdspladserne. I 1964 erhverver KFUM’s Sociale Arbejde den gamle fiskerhøjskole i Middelfart og skaber et kursussted med fokus på, hvordan man skaber dialog, samarbejde og trivsel på arbejdspladserne. Målet er at øge respekt og forståelse mellem medarbejdere, tillidsmænd og ledere, og kursusstedet er det første af sin art i Danmark.

   

HØJSKOLE I MIDDELFART

I 1964 købte KFUM's Sociale Arbejde Danmarks Fiskerhøjskoles bygninger i Middelfart og indrettede dem efter ombygning til højskolen og kursuscentret Brogården. Brogården flyttede i 1971 til nyt byggeri i Strib, og bygningen på Strandvejen er nu hjemsted for alkohol-behandlingscentret Ringgården.

   

Samfundets nye familiemønstre

Danmark er blevet en velfærdsstat, men der er stadig brug for KFUM’s Sociale Arbejde. Samfundets nye struktur gør, at udsatheden tager forskellige ansigter. For sådan er det: Når samfundet forandrer sig, er der mennesker, der kommer ud til kanten og har svært ved at navigere i den nye virkelighed.

Fra midten af 50'erne til midten af 70'erne tredobles alkoholforbruget målt pr. indbygger over 15 år. Forbruget topper i 1983 med 12,8 liter alkohol. Flere bliver ensomme, og behovet for herberger, væresteder og pensionater samt for behandling af misbrugere stiger. I 1958 driver KFUM’s Sociale Arbejde 27 institutioner fordelt i hele landet. 

I 1973 kommer den fri abort. Flere bliver skilt og færre bliver gift. Familierne bliver mindre og flere bor alene. Industrisamfundet ændrer menneskers livsvilkår på alle områder. Danmark går fra at være et traditionsbundet samfund til et mere dynamisk.

KFUM’s Sociale Arbejde følger trit. Åbner væresteder for de, der snubler et sted i livet og bliver hægtet af arbejdsmarkedet. Etablerer behandlingssteder for alkoholikere og ludomaner. Organisationen indgår aftaler med stat og kommune om finansiering af tilbud til den voksende gruppe borgere, for hvem det af den ene eller anden grund ikke lykkes at leve som det store flertal.
 
Tilbuddenes indhold og karakter ændrer sig markant, men tilgangen til samfundets udsatte forbliver den samme som Johannes Withs tilgang i 1918: Vi ser virkeligheden i øjnene, som den er – og adresserer det, vi får øje på.

    

80’erne, 90’erne og 00’erne

Den materielle velstand i Danmark stiger. Informationssamfundet har brug for mennesker, der hurtigt tilpasser sig nyt arbejde, ny bolig og nye forbrugsmønstre. Flere oplever, at det er svært at passe ind på arbejdsmarkedet og honorere dets krav. Det afspejles i KFUM’s Sociale Arbejde.

Genbrugsbutikker opstår og drives primært af frivillige som meningsgivende arbejdsfællesskaber, der samtidig kaster overskud af sig, som gør det muligt at hjælpe flere.  Sociale caféer og væresteder åbner på stribe i hele landet. De udgør i dag en vigtig platform for det vedvarende arbejde med at give mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, en indgang til et andet givende fællesskab.

Samtidig med at flere og flere i velfærdsstaten betragter omsorg og solidaritet med samfundets udsatte som et offentligt anliggende, rammer Danmark bagkanten i forhold til offentlig finansiering af præcis det samme: Solidariteten med de svage grupper kommer under pres.

Mens arbejdet med misbrugsbehandling, sociale caféer og bosteder fortsætter, kommer der gang i nye aktiviteter som gældsrådgivning, familienetværk og socialøkonomiske projekter. Samtidig vokser arbejdet med at opbygge meningsfulde fællesskaber for børn og unge, der er ensomme og mangler voksne at læne sig op ad og lære af.

I 2014 fusionerer KFUM’s Sociale Arbejde med Ungdommens Vel. Sammenlægningen sikrer, at organisationen fremadrettet også er gearet til at yde en indsats for udsatte i alle aldre.

Formen ændrer sig, mens målet er det samme som i 1918: At imødekomme nye behov, der opstår i takt med at samfundet ændrer sig.

HISTORIEN BAG UNGDOMMENS VEL

Der var engang, hvor anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, med familiepleje som det mest udbredte, foregik efter auktionsprincippet.

Budgivningen var dog vendt på hovedet, idet barnet gik til den person, der bød lavest. Sognet ønskede nemlig at betale så lidt som muligt for barnets anbringelse. Det var børneforsorg i begyndelsen af 1900-tallet.

Heldigvis var der ansvarsbevidste og fremsynede kræfter i samfundet, primært med udspring i kristelige foreninger, der ihærdigt arbejdede for at skabe tålelige opvækstvilkår for de mest udsatte børn og unge.

Ungdommens Vel, der har rod i KFUM og KFUK-bevægelsen, var én af dem.

Foreningen blev grundlagt i 1906 i kølvandet på Danmarks første børnelov fra 1905. En lov, der skabte rammer for det børneforsorgsarbejde, som private og kristelige foreninger udførte. Herunder, at anbringelse af børn og unge uden for hjemmet skulle ske i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder.

Ungdommens Vels første døgninstitution stod færdig i 1908. Yderligere fire kom til i løbet af foreningens første 50 leveår.

Synet på børneopdragelse var i første halvdel af 1900-tallet lysår fra det, vi kender i dag. Alligevel var datidens indsats over for unge præget af vilje til, forståelse for og indsigt i at sætte barnet i centrum.

Indsatsen over for de mange børn og unge, der stadig vokser op under svære vilkår, har dog ændret sig gennem tiden. Institutionernes fokus på at imødekomme barnet og den unges krav på omsorg, inddragelse, anerkendelse og opdragelse er blevet skærpet betragteligt.

Behandling, rådgivning og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer

Dygtige ledere bliver endnu bedre

Ledere fra KFUM's Sociale Arbejdes caféer, væresteder samt døgn- og hjemløse-institutioner har taget tre moduler på diplomuddannelsen i ledelse.

Er vi blevet dårligere til at tage os af hinanden?

Danskerne mener, at vi er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Heldigvis oplever KFUM's Sociale Arbejde også positive tendenser.

Gode intentioner i udspil om idræt for socialt udsatte

Positivt, at regeringen vil støtte en indsats for inklusion af socialt udsatte i idrætsfællesskaber, mener generalsekretær Morten Skov Mogensen.