Bliv frivillig Kvarterhelt

   

Vi søger Kvarterhelte og -heltinder

Er du vores næste Kvarterhelt eller -heltinde?

I KvarterVenner sætter vi familien først – og skaber stærke betydningsfulde fællesskaber. Vi sætter hverdagens stress og jag på pause – og bruger tiden SAMMEN.

SAMMEN som familie med andre familier


Har du 3 timer hver anden uge minimum 12 gange over 6 måneder-så har vi en gruppe skønne børnefamilier der godt kunne bruge din energi, nærvær og opmærksomhed.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt team – hvor I sammen med familien skaber oplevelser og aktiviteter der styrker familien og fællesskabet.

Det frivillige team mødes foruden familieaftnerne ca hver 4 uge for at planlægge program og sikre en god trivsel i frivilligflokken. KvarterVenners projektkoordinator eller projektmedarbejder deltager også i disse møder.

Som frivillig bliver du klædt på til frivilligopgaven med diverse kurser og relevant viden og modtager desuden en frivillig håndbog der gør indsatsen håndgribelig og lige til.

Det er det frivillige team der planlægger og afholder KvarterVenner – og du har som frivillige derfor stor indflydelse på hvilke aktiviteter der skal afholdes.

KONTAKT

Har du lyst til at være frivillig, så kontakt

Projektkoordinator Ea Cathrine Særkjær Due
Mobil 2056 7769 / e-mail ed(at)kfumsoc.dk

Ugentlige aktiviteter

KvarterVenner åbner to steder i Kolding. Begge steder er der aktiviteter en gang ugentligt fra kl. 16.30 til 19.30. Det foregår i:

  • Kvarterhuset på Junghansvej 121.
  • Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård, Frederik 7 Vej 33.

Behandling, rådgivning og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer

KFUM's Sociale Arbejdes magasin Hjerterum ude nu

Hjerterum fokuserer denne gang på ulighed i sundhed. Magasinet udsendes til alle vores institutioner og butikker, og kan også læse her.

Gode sommeroplevelser for 500 børn, unge og voksne

Alle skal have noget at glæde sig til i sommerferien. Det er desværre ikke en selvfølge, og så kan skoleferien føles meget lang.

Fest og sommersjov i Kolding for 20. gang

Den frivillige forening UGE 30 arrangerer for 20. gang "Sommersjov i uge 30" sammen med det sociale værested Gademix i Kolding.